Inden vi købte bolig i Spanien, havde vi begge været på golf ferie ved Costa blanca kysten, Orihuela Costa. Vi følte os begge meget tiltrukket af området, dels pga. det dejlige klima der er året rundt, og dels pga. den dejlige natur og de mange smukke golfbaner.

Der er samtidig flere flyselskaber, som flyver til Alicante flere gange om ugen, og det giver ideelle muligheder for at benytte sin bolig i kortere eller længere perioder året rundt.

 

I forbindelse med køb af bolig i Spanien, skal man sætte sig ind i flere ting både af praktisk og juridisk karakter. Det er derfor meget vigtigt at finde en ejendomsmægler, der kender systemet og området rigtig godt, og vigtigst af alt en man har tillid til !!!!!!!

Vi havde mødt Carsten fra Mediter Real Estate tidligere, og vi mente at han ville være den helt rigtige person til at hjælpe os med at finde vores drømme bolig. Efter et møde med Carsten i Danmark, og flere telefonkonkakter, hvor vi drøftede vores ønsker, foreslog han, at vi skulle komme til Oriuela Costa på en besigtigelsestur, som han ville arrangere og fremvise forskellige boliger i området.

Under vores besigtigelsestur opstod der med kort varsel en mulighed for at købe vores drømmebolig, og efter vi sammen med Carsten havde drøftet mange af de aspekter omkring købet af netop denne bolig, tog vi den endelige beslutning. Under den korte proces følte vi på intet tidspunkt pres fra Carstens side, men udelukkende professionel og konstruktiv rådgivning, som gjorde at vi under hele forløbet følte os trygge.

Efter vores bolig køb, har Mediter ydet os stor hjælp, som ex. at få skabt kontakt til advokat,  samt hjælp til indkøb af hårde hvidevarer, og andre ting til lejligheden.

Vi har efterfølgende tilsluttet os Club Mediter, hvilket sikrer os, at der hver måned bliver holdt opsyn med lejligheden, så vi ved den fungerer, når vi kommer derned.

Mediter Real Estate har til fulde levet op til vores forventning som et professionel og kompetent ejendomsmægler firma, som vi kun varmt kan anbefale.

Helle & Peter Lund