Spanien lemper på «Corona» restriktionerne.

Efter 48 dages karantæne vil beboere i Spanien fra i dag lørdag være i stand til at komme ud af huset for gåture og træning i det fri.

I virkeligheden er afviklingen af coronavirus foranstaltningerne i Spanien endnu ikke begyndt. Landet er stadig i det, som regeringen har klassificeret som fase 0, dvs. befolkningen forbliver begrænset i udgangsfrihed og økonomiske og kommercielle aktiviteter er praktisk taget stoppet. Men i dag, lørdag, begynder det langsomme fremskridt mod normalitet – eller i det mindste en situation, der ligner det, der eksisterede før.

De første børn fik tilladelse til at sammen med en voksen eller ældre søskende at gå ud 1 time om dagen fra forrige weekend og fra i dag får hele befolkningen mulighed for at gå en tur eller udføre anden træning en gang om dagen med det formål at forhindre, at fysisk og mental sundhed forværres. 

For kommuner med mere end 5.000 indbyggere har man indført tidszoner for hvornår forskellige aldersklasser kan gå ud for frisk luft og motion. Forordningerne, der blev offentliggjort fredag ​​i det officielle statstidende (BOE), inkluderer en begrænsning i at tranportere sig i et køretøj eller offentlig transport middel til det sted, hvor gåturen eller træningen foregår. Sagt med andre ord, man kan kun fortage sine gå- eller motionsture direkte fra hjemmet.

Gåture og anden fysisk træning.  

Folk mellem 15 og 70 år må gå ud fra 6.00 til 10.00 og fra 20.00 til 23.00. Hvis folk vælger en gåtur, kan de gøre det med en anden person, som de bor sammen med, men de kan ikke gå længere end en kilometer i radius fra deres hjem. Denne begrænsning gælder ikke for dem, der udøver sport, såsom løb eller cykling. Disse aktiviteter skal udføres alene, og man må benytte sig af hele kommunens område.

Folk over 70 år må gå ud fra 10.00 til 12.00 og fra 19.00 til 20.00. De kan enten gå alene eller ledsages af en person, som de bor sammen med i alderen mellem 14 og 70 år, eller forsøger og plejepersonale.

For børn op til 14 år forbliver reglerne de samme som dem, der blev fastlagt i sidste uge, men de tilladte tider er reduceret til kl. 12.00 til 19.00. De kan kun gå ud ledsaget af en forælder eller en plejer eller ældre søskende, som tidligere tilladt.

Ture, der involverer hele familien, er stadig ikke tilladt. 

Sundhedsministeriet har bekræftet, at myndighederne/ordensmagten forsætter med at kontrollere folks adfærd og myndighederen påpegede samtidigt, at det er utroligt vigtigt at folk tager et individuelt ansvar og overholder reglerne, således at den gradvise åbning af samfundet kan forsætte.

 

16 total views, 3 views today